Søg job som B2B konsulent i The Call Company - The Call Company

B2B Konsulent ved The Call Company

Bliv en del af vores B2B-afdeling!

Her vil du indgå i et team, hvor den personlige udvikling er i højsæde. Vi søger medarbejdere, som ønsker ansvar i deres hverdag, og som vil være med til at forme en spændende afdeling.

Dine opgaver 

The Call Company er i rivende udvikling. Derfor søger vi nye medarbejdere til vores B2B-afdeling. Hos The Call Company tilbyder vi en fuldtidsstilling med en konkurrencedygtig løn og målrettet kompetenceudvikling. Som medarbejder ved os, vil dine arbejdsopgaver primært være mødebooking og Leads-screening. Derfor er det vigtigt, at du er dygtig til at kommunikere, kan identificere kundernes behov, samt at du har en opsøgende tilgang. Det er ikke et krav, at du har erfaring med B2B i forvejen, men dette vil være en fordel. Som medarbejder ved The Call Company, vil du indgå i et team, hvor vores fokus er at løse opgaverne i fællesskab. Vi har brug for nye medarbejdere, som har lyst til at indgå i vores rummelige og rolige kultur, og som trives i en struktureret hverdag. Derfor lægger vi vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og målrettet, og at du er mødestabil. Vi søger ikke medarbejdere, som ønsker et midlertidigt job, men derimod medarbejdere som kan se en fremtid i vores afdeling.

Vi forventer 

  • Du er nysgerrig og lærenem
  • Du har gode kommunikationsevner og er en aktiv lytter. Du kan skabe tillid og relationer igennem telefonen.
  • Du taler og skriver dansk
  • Du er en teamplayer
  • Du er struktureret
  • Du er smilende og udadvendt og dermed kan tale med alle niveauer af organisationen

The Call Company tilbyder dig

  • Placering i Aarhus centrum
  • 37 timers arbejdsuge
  • Lyse og nye lokaler
  • Frokostordning og varme drikke
  • Stabil månedsløn der ikke afhænger af provision

Hvem er The Call Company?

The Call Company tilstræber at være Danmarks bedste callcenter og for at være det, skal vi have de allerbedste medarbejdere. The Call Company arbejder med telemarketing, kundeservice og andre callcenter relaterede discipliner. Det gør vi på vegne af en lang række kunder og har kontor i det centrale Aarhus, Thisted og København. Vi er en virksomhed, der altid gerne vil forbedre os, så derfor søger vi løbende nye dygtige, glade, ambitiøse og stabile medarbejdere, der kan hjælpe os mod nye højder.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive til HR@thecallcompany.dk eller ringe på 70301730.